Vi støtter Børns Vilkår, som taler børnenes sag i det danske samfund.

Børnetelefonens 130 frivillige rådgivere talte i 2006 med ca. 10.000 børn om problemer med ensomhed, omsorgssvigt, vold i hjemmet og skolen, misbrugsproblemer og overvejelser om selvmord. Desuden har Børns Vilkår ultimo 2006 13 samtalegrupper rundt om i Danmark for børn i sorg, hvor børnene mødes med professionelle rådgivere, der hjælper børnene, som har mistet deres kære, videre i livet på trods af deres store personlige tab.

For mig personligt er det vigtigt at kæmpe for, at alle børn og unge får optimal støtte samt fornuftig prægning og grænsesætning i deres hverdag fra deres forældre og/eller andre omsorgspersoner, som kan rumme dem.
Faste rutiner og sengetider og lignende har meget større betydning for børnenes og de unges koncentrationsevne, end mange voksne tror, så derfor skal børnene ikke bare have lov til at styre deres eget liv på en hel masse fronter, selvom de tror de kan dette i en meget tidlig alder.
Kærlighed er ikke uforbeholdent at give lov til alting. Kærlighed er at rumme andre mennesker samt at hjælpe dem optimalt på vej i livet, og kan man ikke magte denne opgave som forældre, må man søge hjælp udefra.

Børnene er forældrenes ansvar i alle årene, indtil børnene bliver myndige, og så kan det ikke nytte noget, at far eller mor har lyster og laster, der trækker dem væk fra ansvaret, fordi børnene ser ud til sagtens at kunne klare ærterne selv. Der er faktisk en grund til, at visse børn bliver alt for selvstændige før tiden, og det er ofte, fordi deres forældre ikke er det, og så må børnene selv slå forældrepiloten til, men med hvilken menneskelig ballast i rygsækken???
Trygge børn laver måske nok ballade, men de ved godt, hvor grænserne går for, hvad deres forældre og andre voksne vil acceptere, så derfor laver de ofte kun ballade en enkelt gang eller to lige for at prøve og så ikke mere. De børn, der får lov til at agere voksne før tid, fortsætter ofte langt ud over stregen, fordi de er gode til at camouflere deres handlinger ift. deres forældre, som på den måde slipper for ubehagelige konfrontationer med virkeligheden, som den er i børnenes og specielt i de unges verden. Ergo forpligter det meget at være forældre, for hvis man er konfliktsky eller har problemer i livet, som man ikke har fået bearbejdet og/eller ikke ønsker at erkende, hvordan kan man så præge sine børn, uden at fortidens skygger forplumrer éns sind?
Eksempelvis hører 2. verdenskrig tidligere generationer til og har intet med ikke nutidens og fremtidens børn at gøre. Derfor nytter det ikke noget, at far og mor overfører deres forudindtagethed på forskellige fronter til deres børn. Hvis nutidens og fremtidens børn skal blive mere nuancerede i deres sind, har de brug for flere forskellige perspektiver på en sag, så de ikke fører deres forfædres krig videre uden reelt at forstå baggrunden for den.

Når nu kommende adoptivforældre skal igennem et utal af samtaler, spørgsmål og tests for at blive optimale forældre for et lille fremmed barn, som de uforbeholdent ønsker at tage til sig uden at fokusere på barnets ophav, hvordan kan det så være, at alle fødedygtige voksne uden problemer kan få lov til at lave børn uden at forholde sig til deres egen ansvarlighed som forældre? Ja, desværre kan man ikke lave et lovkrav, men det ville være ønskværdigt!
Plejeforældre bliver også gået ekstra efter i sømmene af systemet, inden de får lov til at hjælpe andres børn videre i livet - måske fordi der er økonomi involveret, som kan flytte fokus i en uheldig retning afhængigt af den voksnes etik - men reelt set kan kommende forældre være både alkoholiserede og narkotiske samt slå deres børn og hinanden og gøre mange andre grimme ting, uden at de bliver sorteret fra som forældre i aller første fase, nemlig formeringsfasen, hvilket efter min mening er dybt sørgeligt.